FlygtningeprojektPå baggrund af en offentlig debat i februar 2000 iværksatte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen en tilbundsgående undersøgelse af dansk flygtningepolitik før og under 2. Verdenskrig, især med henblik på udvisninger af jødiske asylansøgere. Opgaven blev overdraget til det daværende Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, nu DIIS, Holocaust og folkedrab. Da egentlige flygtningekartoteker ikke var bevaret, forudsatte en sådan undersøgelse en gennemgang af Rigspolitiets udlændingesager gennem en 12-årig periode med henblik på at identificere de akter, der omhandlede flygtninge fra Nazi-Tyskland og tyskdominerede lande. Det viste sig at være en meget stor og arbejdskrævende opgave. Det så meget mere, da det stod klart, at der også var bevaret akter om afvisninger ved grænsen og Rigspolitiets og Justitsministeriets behandling af visumansøgninger fra jødiske flygtninge. På grund af emnets følsomme og omstridte karakter besluttede ledelsen og den daværende bestyrelse, at undersøgelsen ikke skulle gennemføres som et egentligt kommissionsarbejde med det formål at nå frem til en fælles, autoritativ konklusion. Man forudså, at det ville være vanskeligt at enes om en sådan, da arbejdet i videre udstrækning end sædvanligt ved historiske undersøgelse ville indebære, at man skulle sætte sig til doms over fortiden på nutidens præmisser. Det er i dag ikke en enkelt sag at afgøre, hvad aktørerne vidste – eller burde have vidst – om konsekvenserne af af- og udvisninger af politiske flygtninge eller flygtninge af jødisk herkomst. Vi ved, hvad embedsmændene har sagt at de vidste, men at vurdere deres afgørelser i lyset af bagklogskab inkluderer etiske og politiske domme, som det er illusorisk at forestille sig, at et forskerteam kunne enes om i alle detaljer. DIIS, Holocaust og folkedrab har derfor valgt en fremgangsmåde, der overlader megen frihed til de enkelte forskere, således at ingen i offentligheden siden skal kunne hævde, at der er sket en forskønnelse af historien eller en uskadeliggørelse af de enkelte forskeres konklusioner. På den anden siden vil det være urimeligt ikke at samordne de involveredes arbejde i videst mulig udstrækning og hen ad vejen inddrage så mange andre medlemmer af forskersamfundet som muligt. Valget af fremgangsmåde har haft til konsekvens, at resultaterne fremlægges i individuel form (bøger) skrevet i de enkelte forfatteres navn. Ledelsen har fungeret som tilsynsførende og garanteret den videnskabelige kvalitet hos de involverede forskere uden dermed at tage ansvaret for den endelige formulering, sådan som det ville have været tilfældet i en egentlig udredning. Man kan kalde dette for en mere postmoderne form for sandhedssøgning, der tager konsekvensen af emnets omstridte og følelsesladede karakter. Men samtidig er det en form der respekterer de normale regler for samfundsvidenskabelige og historiske undersøgelser. Som et led i undersøgelsen er der etableret en database over godt 8.000 flygtninge, som i kortere eller længere tid opholdt sig i Danmark, eller blev afvist ved grænserne eller forgæves søgte asyl her i landet. Databasen vil ved undersøgelsens afslutning blive overleveret til Rigsarkivet. Der er udkommet fire planlagte værker om mellemkrigstidens flygtningepolitik:
|
Top