europæiske studier

Print

Pressemeddelelse

Sandhedens time – Europa efter forfatningstraktaten


Tre yngre forskere fra førende policy og forskningsinstitutter i EU kommer på road-show i Danmark den 12.-13. september 2005. Deltagerne vil debattere Europas udfordringer og give deres bud på fremtidsscenarier i EU’s nuværende krise. Besøget udformer sig som et road-show med arrangementer på en række uddannelsesinstitutioner. Det er en oplagt mulighed for at få nye vinkler på den hjemlige EU-debat – eller manglen på samme. 

Alle arrangementer vil være åbne for pressen, ligesom der vil være mulighed for at lave interviews med road-showets deltagere under deres besøg i Danmark. Kontakt herom til Anna de Klauman, 32 69 86 74/51 92 32 49, akl@diis.dk. eller Anne Mette Vestergaard, 32 69 87 31/40 84 72 36, amv@diis.dk.

Download: Road-show - rapport på engelsk (pdf, 28 KB)
Download: Road-show - programmet med kommentarer på engelsk (pdf, 18 KB)

Road-showets program 


 
Mandag den 12. september
 
12.00-14.00
Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj    
Debatarrangement for skolens 600 gymnasieelever
 
15.00 – 16.30
Center for Europaforskning, lokale 1Ø.001, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg
Efter en fælles indledning vil de tre gæster debattere med grupper af studerende på tysk, engelsk og spansk.
 
19.00 – 21.00 
International debat, Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Auditorium 18.01.11, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K.  
Paneldebat
                       
Tirsdag den 13. september
 
12.00-14.00
Politologisk forening, Aarhus Universitet, Aulaen, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus.
Paneldebat
 
 
Besøget er organiseret af DIIS i partnerskab med Centre for European Policy Studies (CEPS) og European Policy Institutes Network (EPIN), Bruxelles. Der er modtaget økonomisk støtte fra Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa. 
 

Om deltagerne


 
Sebastian Kurpas er forsker ved Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles. Sebastian Kurpas er tysker og har i den aktuelle situation særlig fokus på, hvorfor det er så vanskeligt at kommunikere med borgerne om EU-spørgsmål. Han har fulgt arbejdet med forfatningstraktaten tæt. Sebastian er endvidere optaget af alternative scenarier for Europas fremtid (Plan B) efter det dobbelte nej i Frankrig og Holland. Han citeres flittigt i den europæiske presse, ligesom han ofte holder foredrag for journalister og studerende.     
 
Carlos Closa, forsker ved Centre for Political and Constitutional Studies (CEPC) i Madrid, er spanier og ekspert inden for forfatningsspørgsmål. Han har primært arbejdet med godkendelsen af forfatningstraktaten i Spanien og andre EU-medlemslande. Siden Frankrig og Holland stemte nej til forfatningstraktaten, har Carlos arbejdet med fremtidsscenarier for EU’s samarbejde. Han benyttes flittigt som oplægsholder rundt om i Europa.
 
Daniel Keohane er forsker ved Centre for European Reform (CER) i London, hvor han fokuserer på EU’s rolle i verden, særligt den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension. Daniel er irer, og i den aktuelle debat om forfatningstraktaten og Europas fremtid beskæftiger han sig med, hvordan EU kommer videre i den nuværende krise samt fremtidsscenarier for samarbejde i EU. Daniel benyttes ofte af den europæiske presse i EU-spørgsmål.  
 
Anne Mette Vestergaard, Europapolitisk chefrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studer, vil indgå i panelet eller være ordstyrer ved de respektive arrangementer.

Top

Opdateret: 20/10/05