Mens vi venter på miraklet
Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen (red.)Den Ny Verden 2005:1 ISBN: 87-7605-090-4 DKK 85,00 inkl. moms (plus ekspeditionsgebyr). Bestil via Nordisk Bogcenter |
 |
Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen Mens vi venter på miraklet. Udviklingsmålene mod 2015 (pdf, 158 KB)Introduktionsartiklen opridser 2015 Målene og deres historie. Den diskuterer de tre første artikler, som handler om målene samlet og de forskellige synsvinkler, de anlægger på dem. Ved hjælp af de tre næste artikler eksemplificeres behandlingen af 2015 Målene, her Mål 4, 5 og 6 om sundhed og 7 om miljø. Det problematiske i at selv kritiske kommentatorer næsten uvægerligt tager udgangspunkt i tilslutning til målene nævnes. Den sidste artikel sandsynliggør at finansieringen måske kan rejses på anden måde end traditionel Ulandsbistand, som de øvrige forfattere tager som en forudsætning. Poul Grosen, Jonas Kjær og Peter Linnér Let røven – vi kan, hvis vi vil. Hvad er det centrale i 2015 Målene, og hvad er der sket indtil nu? (pdf, 193 KB)En række FN-konferencer i 90erne satte helt urealistiske mål. Først i de globale 2015 Mål fra år 2000 blev målsætningerne kvantificerbare og realistiske. 2015 Målene har de seneste år reformeret hele ”bistandsbranchen” med øget koordinering og harmonisering. Verdens bistand skal dog fordobles til 135 milliarder USD allerede til næste år, i 2006. En række reformer er nødvendige – på handelsområdet, i forhold til gældsspørgsmålet og hvad angår sammenhængen mellem fattigdomsstrategierne (PRSP’erne) og 2015 Målene. FN-topmødet i september bliver højdepunktet i 2005 blandt en række møder, hvor dagsordenen sættes for, hvad der skal ske frem til 2015. Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet. Verdensbanken og 2015 Målene (pdf, 175 KB)Det fastslås, at 2015 Målene kan nås med en fordobling af bistanden og omfordeling af ulandenes budgetter til infrastruktur, sundhed og uddannelse. Artiklen undersøger, om den nuværende bistandsmodel bidrager til målopfyldelsen. Diskussioner af målenes karakter og af FNs Millenniumprojekt og Verdensbankens forslag, konkluderer, at begge kan bidrage til nødvendig kapacitetsudvikling. Hvis de ikke mobiliserer opmærksomhed og ressourcer, men fører til dyre investeringer og kortsigtede resultater på vej mod 2015 Målene, kan de gøre mere skade end gavn, med risiko for dårligere målopfyldelse på længere sigt. Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik (pdf, 182 KB)Den afgørende betydning af 2015 Målene er den globale politiske forpligtelse til at nå dem. De otte mål udgør en samlet pakke, men med forskellige forpligtelser for forskellige lande. Artiklen gennemgår, hvad Målene indebærer for dansk udviklingspolitik. Det gælder både Mål 1-7, om bl.a. at halvere fattigdommen eller stoppe spredningen af hiv/aids, som er de målsætninger, udviklingslandene har forpligtet sig på. Og Mål 8, hvormed Danmark og andre i-lande har påtaget sig en forpligtelse til at etablere et globalt partnerskab for udvikling. Ole Therkildsen 2015 Målene og aids i Afrika. Dilemmaer og illusioner (pdf, 189 KB)2015 Målene kan være nyttige, hvis de ikke tages bogstaveligt. Dilemmaer og illusioner, som målene om hiv/aids rejser, bruges som illustration af denne påstand, og til at vise at de forvrider i forvejen svage sundhedssystemer. 2015 Målenes fortalere fejlvurderer ofte institutionelle konsekvenser. Målenes politiske nytte er som signal om, at der er en afgrund mellem dem og de forhold, som en meget stor del af verdens befolkning lever under, men at ambitiøse globale standarder måske kan hjælpe med til at mobilisere de ideer, metoder og ressourcer, som er nødvendige for at gøre noget konkret. Morten Sodemann Fattige får kun kød, når de bider sig i tungen (pdf, 185 KB)Artiklen spørger, om vi ved hvad vi gør, når vi siger at vi vil bekæmpe børnedødeligheden i ulande? Det er et lille antal sygdomme og biologiske faktorer, som er hovedansvarlige for dødsfald blandt børn i ulande, og de er ekstremt ulige fordelt. Sundhedsvæsenet selv er den største hindring mod at sænke børnedødeligheden. Programmerne er underfinansierede, ukoordinerede og mangler essentiel viden om formidling og implementering af eksisterende viden. Der er både politiske, religiøse og forskningsmetodiske forhindringer, der skal overvindes, før FNs mål kan nås. John Kornerup Bang og Henrik Dissing Bringer 2015 Målene nyt liv til "bæredygtig udvikling"? (pdf, 225 KB)Johannesburg-mødet i 2002 blev en markering af, at kampen for bæredygtig udvikling havde sejret ad helvede til. I stedet for miljøet, der kun var blevet herre i sit eget marginaliserede hus, var afhjælpning af fattigdom gennem vækst, erhvervsudvikling, og handel kommet i centrum. Alligevel argumenteres der for, at 2015 Målene kan støtte en bæredygtig udvikling. At bæredygtighed nævnes på linie med fattigdom, sygdom, bistand, handel, osv. og løbende kommunikeres og monitoreres, kan vise sig at blive en stor fordel. Stærkere indikatorer under Mål 7 (miljø) kan sætte bæredygtig udvikling tilbage på den politiske dagsorden. Anthony Clunies-Ross Globale offentlige goder: forskellige betalingsmåder (pdf, 201 KB)Artiklen behandler alternativer til skattefinansiering til betaling for globale offentlige goder: brug af IMFs særlige trækningsrettigheder, en International Finans Facilitet, globalt fastsatte skatter og bidrag fra private formuer. Fordele, politisk, som indtægtskilder, og m.h.t. retfærdighed vurderes. To alternativer ser lovende ud: global skat på valutatransaktioner, og særlige IMF trækningsrettigheder. Der er mere tvivl om den Internationale Finans Facilitet, og Private formuer, der umiddelbart har enorme potentialer, kræver at de rigtige incitamenter findes. |
Top