holocaust og folkedrab

Print

 

 Bookmark and share

 

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har hermed fornøjelsen at invitere til et seminar om:
 

Holocaust i skandinavisk historieskrivning

Mandag d. 7. maj 2012, 14.00-16.00
Dansk Institut for Internationale Studier
Nordskov møderum
Wilders Plads 8H, 3 sal, 1401 Copenhagen K

 
 
Baggrund
 
Hvilken plads har Holocaust i skandinaviske befolkningers kollektive forståelse af besættelsestidshistorien? Hvordan er det nazistiske folkedrabs skandinaviske variationer kommet til udtryk i historieskrivningen og i dannelsen af nationale narrativer efter krigen? Hvad er blevet inkluderet, og hvad er blevet ekskluderet? Hvis historie er blevet fortalt, og hvordan?
 
Ifølge den norske historiker Synne Corell har jødeforfølgelsernes symbolværdi i norsk historieskrivning om besættelsen først og fremmest været at vise besættelsesmagtens umenneskelighed. Corell demonstrerer, hvordan historikernes tekster handler om et “vi” – et fællesskab af nordmænd – og hvilke konsekvenser dette narrativ har fået for fremstillingerne af deportationerne af de norske jøder. Det har f.eks. været svært at give plads til norske politimænd, som arresterede norske jøder indenfor den nationale og patriotiske fortælling.
 
Den danske historiker Niels Bo Poulsen perspektiverer dette i forhold til, hvordan nordiske medlemmer af Waffen-SS er blevet beskrevet af skandinaviske historikere. Seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke illustrerer derefter, hvordan den norske behandling af Holocaust ser ud i forhold til Danmark, hvor jødernes flugt til Sverige i oktober 1943 blev opfattet som en del af modstandskampen, og hvor det først er inden for de senere årtier, at historieskrivningen har inkluderet andre og mindre flatterende sider af tiden under den tyske besættelse.
 
 
Program
 
14.00-14.05      Introduktion
                       Johannes Lang, postdoc, DIIS
 
14.05-14.30      Holocaust i norsk historieskrivning
                       Synne Corell, projektforsker, Universitetet i Oslo
 
14.30-14.55      Skandinaviske frontkæmpere som gerningsmænd           
                       Niels Bo Poulsen, centerleder, Forsvarsakademiet
 
14.55-15.05      Kaffepause
 
15.05-15.30      Holocaust i Skandinaviens nationale narrativer
                       Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS
 
15.30-16.00      Åben diskussion
 
 
Praktisk information
 
Seminaret vil foregå på dansk.
 
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Benyt venligst nedenstående online tilmeldingsformular senest torsdag d. 3. maj 2012 kl. 12.00.


Tilmelding


Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes ovenstående DIIS-arrangement.
Felterne Navn, Titel, Organisation og E-Mail skal udfyldes. Hvis et felt ikke er udfyldt, kan formularen ikke sendes.

Afvent venligst bekræftelse på deltagelse fra DIIS. Hvis ikke du har modtaget en bekræftelse inden for 2 hverdage, kontakt os venligst direkte på email: eller telefon 32 69 87 51.


Top

Opdateret: 25-04-12