forsvars- og sikkerhedspolitik

Print

 

 Bookmark and share

 

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har hermed fornøjelsen at invitere til et seminar med Ellen Margrethe Løj om:
 

Liberia mellem fred og konflikt i en urolig region
Onsdag d. 2. maj 2012, 14.00-15.30

Dansk Institut for Internationale Studier
Auditoriet
Strandgade 71, stuen, 1401 København K

 
 
Baggrund
 
Liberia fremhæves ofte som et eksempel på en succes – et land, hvor den internationale indsats for fred virker. Det er snart ti år siden, borgerkrigen sluttede i 2003, og genopbygningen af landet skrider langsomt fremad. Men der er lang vej endnu, og de opnåede resultater hviler på et skrøbeligt grundlag. Hverken politisk, økonomisk eller socialt er det endnu lykkedes at hele sårene i Liberia efter 13 års borgerkrig. Den daglige sikkerhed understøttes stadig af FN-soldater og FN-politi og ikke af landets egne institutioner. Og da nobel-prismodtageren Ellen Johnson-Sirleaf i 2011 blev genvalgt som landets præsident skete det ikke uden diskussion om hvorvidt valgprocessen var fri og fair. Samtidig har den vestafrikanske region i de seneste år været præget af uro flere steder, senest i Mali, hvilket yderligere undergraver stabiliteten i det fattige land.
 
I fire år fra 2008-2011 stod den danske top-diplomat Ellen Margrethe Løj i spidsen for FN’s samlede indsat i Liberia. Det var hendes ansvar at omsætte et meget ambitiøst FN-mandat til konkrete resultater. Ellen Margrethe Løj vil på dette seminar fortælle om sine erfaringerne fra Liberia og om de fremtidige perspektiver for fred og konflikt i Vestafrika: Hvordan balancerer FN i det daglige de akutte behov for stabilitet i forhold til de mere langsigtede målsætninger om udvikling og demokratisering? Hvordan skaber man konkret sammenhæng mellem de civile og de militære dele af indsatsen? Hvad kan man gøre fra FN’s side for at sikre, at genopbygnings- og forsoningsprocesserne omfatter hele det liberianske samfund og ikke forbliver centreret omkring eliten i Monrovia?
 

Program
  
14.00-14.10      Introduktion
                       Louise Riis Andersen, Postdoc, DIIS
 
14.10-14.45      Liberia mellem fred og konflikt i en urolig region
                       Ellen Margrethe Løj, fhv. særlige repræsentant i Liberia for 
                       FN-generalsekretær/UNMIL
 
14.45-15.30      Spørgsmål og debat
 
 
Praktisk information
 
Seminaret vil foregå på dansk.
 
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Benyt venligst nedenstående online tilmeldingsformular senest tirsdag, d. 1. maj 2012 kl. 12.00.


Tilmelding


Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes ovenstående DIIS-arrangement.
Felterne Navn, Titel, Organisation og E-Mail skal udfyldes. Hvis et felt ikke er udfyldt, kan formularen ikke sendes.

Afvent venligst bekræftelse på deltagelse fra DIIS. Hvis ikke du har modtaget en bekræftelse inden for 2 hverdage, kontakt os venligst direkte på email: eller telefon 32 69 87 51.


Top

Opdateret: 17-04-12