rio+20

Print this page

Om Rio+20

I juni 2012 samles verdens ledere til FN-konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Konferencen kaldes også Rio+20-konferencen som markering af, at det i 2012 er 20 år siden, at verdens ledere mødtes første gang i Rio for at bane vejen for bæredygtig udvikling.
 
Målet for konferencen er
  • at sikre fornyet politisk opbakning til bæredygtig udvikling,
  • at vurdere hvor langt verdenssamfundet er kommet på vejen mod bæredygtig udvikling og hvad der mangler for at iværksætte de løfter og aftaler som frem til i dag er blevet indgået, f.eks. i Rio i 1992 og i Johannesburg i 2002, for at fremme bæredygtig udvikling, og
  • at identificere og foreslå tiltag i forhold nye udfordringer for bæredygtig udvikling.

Konferencen vil fokusere på to hovedemner, nemlig

  • grøn økonomi i lyset af bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse og
  • det institutionelle rammeværk for bæredygtig udvikling. 

DIIS forskere har gennem flere år arbejdet med bæredygtig udvikling ud fra flere forskellige perspektiver af relevans for disse to emner. Vi vil med denne hjemmeside lette adgangen til nogle af vores publikationer om bæredygtig udvikling og de to konferencetemaer.
  


Top

Updated: 27-03-12