Ordkrigen spidser til mellem Iran og VestenHvordan begyndte den senste konflikt og hvor kan den ende? Helle Malmvig forklarer den seneste konfliktoptrapning i P3 eftermiddag Lyt til programmet (samtalen begynder ved 01:46:00) Eller læs en udskrift af interviewet: P3 d. 3 januar 2012 Ordkrigen mellem Iran og Vesten spidser til. I dag har Iran sendt en kraftig advarsel til USA, fordi de vil sejle et af deres krigsskibe igennem Hormuz-strædet i Den Persiske Golf. Samtidig opfordrer Frankrig til, at EU skal indføre nye og hårdere sanktioner imod Iran, fordi landet nægter at droppe sit atom program. Det sker efter, at Iran afsluttede en ti dage lang militærøvelse, hvor de blandt andet testede nye og langtrækkende missiler. Goddag Helle Malmvig. Helle Malmvig: God eftermiddag. Ida Ebbensgaard: Du er mellemøstforsker på Dansk Institut for Internationale Studier. Hvorfor startede ordkrigen mellem Iran og Vesten? Helle Malmvig: Den startede egentlig i november, hvor der kommer en ny rapport for det Internationale Atomenergiagentur, som er ret skrap i sin ordlyd overfor Irans mulige atomvåben program. Og det får Storbritannien, Canada og USA til at indføre ny omgang sanktioner mod Teheran, fordi de ikke kan komme igennem FN’s sikkerhedsråd. Og så ser vi at den britiske ambassade i Teheran bliver stormet af demonstranter, og briterne mener blandt andet, at regimet mere eller mindre har givet grønt lys til det. Flere EU lande trækker deres ambassadører hjem og vi får en ny omgang sanktioner fra EU, der blandt andet vil ramme Irans olieindustri. Iran truer herefter med, at de vil lukke Hormuz-strædet. Ida Ebbensgaard: Men hvorfor spidser det sådan til hele tiden? Helle Malmvig: Man kan sige at normalt, når den ene part i en konflikt truer, så gør de det fordi de tror, at den anden part vil bakke ud eller rette sig ind. Men det vi har set her, det er, at begge parter er gået ind i en trusselsspiral. Hver side søger at vise, at man har overtaget i truslerne, og at man er i stand til at trumfe den andens trusler. USA og Iran forsøger henholdsvis at overbevise den modsatte side om, at de er parate til at gå den ultimative vej, nemlig militær konfrontation. Og at deres trusler er troværdige. Det er derfor vi ser en optrapning. Ida Ebbensgaard: Men tror du, at det kan ske? Kan den her ordkrig blive til en rigtig krig? Helle Malmvig: I virkeligheden så tror jeg hverken USA eller Europa er særlig interesseret i en krig lige nu. En militær konfrontation kan risikere at styrke Iran, fordi det kan vække modstand hos Kina og Rusland og fordi en konfrontation kan samle befolkningen internt i Iran. Og så er det også usikkert hvordan, det man kan kalde ”den arabiske gade”, vil reagere på en militær konfrontation mellem USA og Iran. Men omvendt, når først man er i en trusselspiral, så kan det også komme ud af kontrol. Der er simpelthen større risiko for, at begge sider begår fejl eller overreagerer, så jeg vil ikke udelukke, at der kan komme en eller anden militær konfrontation - men i virkeligheden mere som en fejltagelse end som noget nogle af partnerne ville. Ida Ebbensgaard: Hvis nu man skulle undgå en sådan konfrontation. Hvad skulle der så till? Helle Malmvig: Hvis situationen spidser mere til, skal der en helt tredje part på banen, en part der kan komme med et kompromis forslag. Og det vil nok i den her situation være Rusland eller Kina. Det kompromis forslaget skal kunne give begge parter noget, og som situationen ser ud i øjeblikket skal forslaget formentlig give Vesten mest, fordi Iran står svækket. Iran vil altså skulle give noget på sit Atom program. Her vil jeg også tilføje, at jeg er ret sikker på, at i den her omgang så vil EU ikke købe, at Iran bare siger, at de er parate til at forhandle eller snakke igen, og på den måde køber sig mere tid endnu engang. Der skal noget mere konkret på bordet. (enkelte taleord er udeladt fra interviewet) |
Top