Kinas svære balancegang

To ugers nytårsfestligheder i Kina er forbi. Den økonomi, kineserne vender tilbage til er hverken fugl eller fisk. Kina har ganske vist stadig verdens næststørste økonomi – og en økonomisk vækstrate resten af verden ser med benovet misundelse på. Men samtidig er der grund til alvor og bekymrede miner. Kinas vækst er drevet frem af en meget voldsom vækst i kreditgivningen, og dermed også i gældsætningen. Så voldsom har kreditvæksten været det sidste årti, at al international erfaring skulle tilsige, at en kinesisk finanskrise er nært forestående. Men den kinesiske økonomi er noget helt for sig selv. Det er langt fra givet, at tingene vil udspille sig på en måde, vi kan genkende fra tilsvarende forløb i andre lande. Måske kan kineserne finde en vej uden om det mange frygter; at kreditboblen brister?

I anledning af det kinesiske nytår har seniorforsker Jakob Vestergaard skrevet tre kronikker, der diskuterer forskellige aspekter af Kinas svære balancegang, i mellem en bestræbelse på at finde en mere økonomisk og politisk bæredygtig vækstmodel end den nuværende, og et forsøg på at undgå økonomisk ustabilitet og usikkerhed.

”Kina mellem himmelflugt og kapitalflugt” kan læses hos Berlingske (8/2);

”Kinas vækstmirakel undgik kollaps – men faren lurer stadig” kan læses på Finans (13/2); og

”Kreditrisiko. Kinas økonomi er på steroider” kan læses i Politiken (11/2). (Ikke tilgængelig elektronisk)

Alle tre artikler kan også læses på Jakob Vestergaards blog.

Arbejdet trækker på et forskningsprojekt om store vækstøkonomiers erfaringer med håndtering af kreditbobler, medfinansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE).