Jord- og vandrettigheder afgørende for bæredygtig udvikling

DIIS-forskere deltager i Verdensbankens Land and Poverty-konference

Ansvarlig jord- og vandforvaltning er forudsætningen for, at investeringer i landbrug, byudvikling og råstofudvinding fører til inklusiv og bæredygtig udvikling. Derfor er forskere fra hele verden i denne uge samlet i Washington D.C. til den 17. "Land and Poverty"-konference arrangeret af Verdensbanken.

Fra DIIS deltager Helle Munk Ravnborg og Rasmus Hundsbæk Pedersen samt to tidligere DIIS-forskere, Rachel Spichiger og Rikke Brandt Broegaard.

Rasmus Hundsbæk Pedersen præsenterer "The political economy of natural resource investments in sub-Saharan Africa: Land and petroleum sector rights in Tanzania" skrevet på baggrund af forskning udført som en del af Hierarchies of Rights-programmetfinansieret af Forskningsrådet for Udviklingsforskning.

Rikke Brandt Broegaard, Helle Munk Ravnborg og Rachel Spichiger præsenterer et forskningspapir, der argumenterer for, at følelsen af sikkerhed i ejendomsforhold ikke alene baserer sig på tilstedeværelsen af skriftlig dokumentation som skøder, men også på de muligheder, den enkelte forventer at have for at gøre sin ret gældende, hvis det for eksempel skulle komme til en retssag. Præsentation er baseret på forskning foretaget iNicaragua, Uganda og Zambia.

Endelig præsenterer Helle Munk Ravnborg "The Political Economy Of Water Governance Reform: Enhancing Water Security For All Or Legitimizing Dispossession?", som gør status over erfaringerne med implementering af Nicaraguas nye vandlov i forhold til at sikre formelt anerkendte rettigheder til vand til brug for kunstvanding for alle. Papiret bygger på forskning, der er gennemført med støtte fra IDRC (Canada) som en del af det Rimisp koordinerede programme omsammenhængskraft og regionaludvikling i Latinamerika.

Mere end 500 præsentationer vil beskæftige sig med blandt andet nye muligheder inden for kortlægning af ejendomsforhold, erfaringer med implementering af FN's Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests (VGGT) og på kortlægningen af de konkrete udviklingseffekter fra forskellige typer af investerings- og forvaltningsprojekter.

DIIS Eksperter

Helle Munk Ravnborg
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Seniorforsker
+4525471657
Rasmus Hundsbæk Pedersen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Seniorforsker
91325504